top of page
Søg
Forfatters billedeElika Harton

Alt er energi - kvantefysik

Opdateret: 15. feb. 2024

Enhver tanke udsender energi i form af elektromagnetiske bølger fra hjernen, og enhver følelse udsender elektromagnetiske bølger fra hjertet - alt er energi - det er kvantefysik. 


I mit virke som spirituel psykoterapeut arbejder jeg meget med tarotoplæg. Nogle kan være af den opfattelse, at det er rent tilfældigt, hvilke kort der bliver trukket, men det er ikke tilfældet. Mange tror også at det er mig der skal trække kortene, men det er heller ikke tilfældet. Da alt er energi, er det klienten, der skal blande deres energi i kortene og derefter lægge dem efter anvisning. Den energi, som blandes i kortene, er det, der bliver spejlet i selve tarotoplæggene. Klienterne bliver altid meget forundrede over hvor præcise de kort de trækker og mine læsninger er, og derefter beroligede i den samklang de oplever i deres indre med de budskaber de får. 


Når jeg healer, er det også ren energi - jeg sender universel lys og kærlighed til min klient, der er kærligt og nænsomt omsvøbt i tæpper, så de ligger trygt og godt. Jeg arbejder med de 7 chakraer.  De 7 chakraer er placeret i en lodret streg ned langs rygsøjlen fra halebenet til toppen af hovedet og er vores energilegeme. Udover chakraerne består energilegemet også af meridianbaner, der leder energien fra chakraerne ud i kroppen. Når vores chakraer er i balance sikrer vi at der er balance i energitilførslen fra kvantefeltet, som er det energifelt, som vi alle er forbundet med. Denne afbalancering mærkes også når vi opholder os i naturen - går en tur i skoven eller går langs havet, da naturen er i harmoni. Chakraerne er nævnt i de hellige hinduistiske skrifter kaldet Vedaerne, og stammer tilbage til ca. 2500 år før vores tidsregning.


Energilegemet kaldes også for æterlegemet, som omslutter det fysiske legeme ca 2 cm ud fra kroppen og omkranser kroppen med et fint lysende skær. I Østen kaldes denne æteriske energi for Prana eller Chi.


“Vi skal snarere se os selv som energien, der omkranser vores mange billioner celler, end som cellerne, der udgør kroppen.” 

Albert Einstein


Jeg arbejder også meget med at guide mine klienter til at hæve bevidstheden - at gøre opmærksom på at vi selv skaber vores egen virkelighed. Det er derfor vigtigt at vi bliver bevidste om hvilke tanker vi har og at tanker skaber følelser. Tanker er energi, så hvad er det, du sender ud? Er det negative tanker? For så tiltrækker du mere negativitet i dit liv. Eller fylder du din bevidsthed med positive tanker?  


“If you want the secrets of the Universe, think in terms of energy, frequency and vibration.”

Nikola Tesla


Det er tankevækkende, at videnskabsfolk som Einstein og Tesla samt de gamle Vediske skrifter m.fl. omtaler mennesket samt alt som ren energi og vi i dag fortsat kan betvivle dette - de var uden tvivl forud for deres tid. Det interessante er at videnskabsfolk i dag kan bevise at alt er energi, at vi er en del af et stort kvantefelt - at vi er en del af altet.

16 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Livets mirakel - den dag solen skinnede stærkest

En mørk og kold november aften nærmere bestemt den 18. november kl. 21.51 var jeg viden til livets største mirakel. Min seje ældste...

Nu er det jul....nu skal vi rigtig hygge os

Det er lillejuleaften og måske er julefreden ved at indfinde sig i de små hjem, eller måske er der fortsat to do lister der skal klares...

Sætter du barren for højt?

Det er godt at være ambitiøs og ville noget med det liv man nu engang har fået. Det er også godt at have nogle drømme og ønsker og gøre...

Comentarios


bottom of page